Efterårskonference 28.9.2011

Green Cities: Regeringens fremtidige samtalepartner

Positionen som regeringens naturlige samtalepartner om kommunal bæredygtighed er åben, og det er oplagt, at Green Cities tager den. Så klart var budskabet fra en keynote-speaker på Green Cities’ efterårskonference, hvor samarbejdet arbejdede med at finde de gode historier og øge den politiske gennemslagskraft

Hvis Green Cities vil sætte dagsordenen for kommunal bæredygtighed skal samarbejde fokusere og prioritere kommunikationen, sagde chefrådgiver fra Advice.

"Klimaet og den gode historie" var overskriften på Green Cities-efterårskonference i Ballerup 28. september. Samarbejdets styregruppe besluttede i det tidlige forår at arbejde mere projektorienteret og i højere grad at agere politisk. Derfor havde såvel deltagerne som keynotespeaker Tobias Zacho Larsen fra kommunikationsbureauet Advice fokus på spørgsmålet "Hvordan opnår et miljøsamarbejde øget politisk gennemslagskraft?"

Brug den grønne indkøbspolitik.

I sit oplæg og i den efterfølgende workshop gav kommunikationsrådgiveren samme svar: Fokus, prioritering og konkrete resultater.

Green Cities skal prioritere få mærkesager og fokusere kommunikationen på de mest oplagte projekter, hvor samarbejdet kan levere resultater og værktøjer. For eksempel den grønne indkøbspolitik. Samarbejdet har, med regeringsskiftet, fået en oplagt mulighed for at indtage pladsen som samtalepartner for regeringen på jeres kerneområder, men det kræver en klar og konsekvent strategi for både organisation og kommunikation.

Klima stadig vigtigt

På konferencen gav forskningsleder ved Danmarks Klimacenter DMI Jens Hesselberg Christensen deltagerne en række kontante grunde til stadig at tale om klimaændringer. For selvom politisk klimatræthed og økonomisk afmatning gør kampen vanskelig, så går udviklingen stadig den forkerte vej.

Hvordan Green Cities bidrager til et bedre klima blev diskuteret på konferencens fem workshops, hvor borgernes klimavaner, bæredygtigt byggeri, samt biologisk mangfoldighed & motorveje var på dagsordenen. I samarbejdets ånd cyklede samtlige deltagere naturligvis ud til deres workshops, på cykler stillet til rådighed af den socialøkonomiske cykelvirksomhed Baisikeli.

Der blev diskuteret og lyttet på konferencens workshops. Foto: Laust Hallund

Husk at kommunikere resultater og værktøjer

Bent Jensen Mouboe fra Kolding kommune deltog i workshoppen om strategisk kommunikation. Han er enig med kommunikationsrådgiveren Tobias Zacho Larsen i at samarbejdet, for at følge styregruppens ønske om politisk gennemslagskraft, bør satse mere på strategisk, ekstern kommunikation.
- Fra i mange år at have hjulpet hinanden i medlemskommunerne med at nå de opstillede mål, er vi på vej til at fokusere mere eksternt, at blive rådgiver eller samarbejdspartner for dem, der træffer beslutninger. Derfor skal vores kommunikation være baseret på de resultater og konkrete værktøjer, vi udvikler, og som andre kan drage nytte af.

Vi skal ud over rampen

Udviklingskonsulent Pernille Friis Brødsgaard fra Albertslund Kommune ser også muligheder i, at Green Cities, i tråd med styregruppens ønsker, er klar til at definere samarbejdet på ny.

 - Vi har tidligere arbejdet meget på at udveksle erfaringer og viden for at skabe resultater internt. Det har vi gjort godt, men hvis vi kan nå større aktører og påvirke andre med Green Cities’ konkrete resultater og værktøjer, vil de blive meget mere værd for klimaet.

Præsentationer og program 

Se fuldt program og workshopbeskrivelser i PDF

Se Tobias Zacho Larsens oplæg som PDF

Oplæg om borgerinddragelse og klima af Jens Hoff

Se kommunikationskonsulent fra Gate 21 Loa Brix' oplæg om "Den gode Historie"
som PDF eller som Prezi-præsentation (online)


   

Green Cities Vision

Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats  gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.


10 bæredygtigheds-områder

Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.

16 fælles mål

De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.

Se Samarbejdsaftalen

Green Cities in English


Læs Green News nr. 3 Sept 2011

Tilmeld dig nyhedsbrevet GreenNews
 


Kontakt
Green Cities
Gate 21
Tlf.
Email  
4368 6820
info@miljokommunerne.dk
Sidst redigeret
17-10-2011 14:24:08