16 fælles mål
De fælles mål er besluttet i enighed og vi har forpligtet os til at søge dem opfyldt.
Til hvert bæredygtighedsområde er der knyttet fælles mål.
1. Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr.
døgn pr. indbygger.
2. Vi vil dyrke og drive kommunale landbrugsarealer efter økologiske principper.
3. Vi vil ikke anvende pesticider på kommunale arealer og vi vil gøre en målrettet indsats for, at borgere og virksomheder og landbrug ikke bruger pesticider.
4. Vi vil reducere udslippet af sundhedsskadelige stoffer til luften og vi vil overholde
grænseværdierne for NO2 og partikler senest i 2015.
5. Vi vil inden 2015 reducere udslippet af CO2 med 25 % i forhold til 2006.
6. Vi vil inden 2010 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed og vi vil frem mod 2015 øge
antallet af prioriterede arter.
7. Vi vil have at det kommunale fødevareforbrug er økologisk. Mindst 75 % skal være økologisk i 2012.
8. Vi vil reducere antallet af boliger med sundhedsskadelig støjbelastning frem mod
2015, hvor ingen borgere er udsat for sundhedsskadelig støj om natten i deres hjem.
9. Vi vil udforme og implementere en miljømæssigt progressiv indkøbspolitik, hvor vi
sætter konkrete miljømål.
10. Vi vil i kommunalt regi udfase de 13 miljøbelastende kemikalier udpeget af Green
Cities-kommunerne. Kortlægningen af kommunernes forbrug skal være afsluttet i 2010.
11. Vi vil senest i 2015 deponere maksimalt 5 % affald pr. år.
12. Vi vil udvikle fælles miljømæssigt bæredygtige retningslinjer inden for bygge- og
anlægsområdet.
13. Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i 2015. Nye medlemskommuner skal udarbejde en plan for fuld miljøcertificering og gennemføre den inden for en ti-årig periode.
14. Vi vil iværksætte og understøtte borgerrettede aktiviteter og sikre samarbejde med
borgerne.
15. Vi vil styrke det miljøarbejde, som ligger ud over det lovpligtige, ved at indgå et formaliseret samarbejde med erhvervslivet.
16. Vi vil inddrage miljømæssig bæredygtighed i alle politikker og serviceområder.
Green Cities Vision
Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem et forpligtende samarbejde og politisk lederskab.
10 bæredygtigheds-områder
Green Cities har opstillet 10 bæredygtighedsområder for: Jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
16 fælles mål
De 16 fælles mål skal sikre, at bæredygtigheds-områderne bliver ført ud i livet.
Green Cities in English
Læs Green News nr. 3 Sept 2011


